Dragør Info

Fastelavn i Dragør

Fastelavnsridning i Dragør
Fastelavn i DragørSøndag den 15. februar rider rytterne fra Dragør Fastelavnsforening af 1970 på punscheruten igennem Dragør.
Ved middagstid holder de frokostpause ved Dragør Bistro, hvor det er muligt at beundre de flotte pyntede heste, der venter på Nordre Væl, mens rytterne spiser frokost. Senere står hestene på havnepladsen, mens der er eftermiddagskaffe for rytterne på Strandhotellet.
Tøndeslagningen foregår ved i anlægget på Engvej kl. 16.00 og varer omkring en halv til en hel time. Adgang til anlægget fra Vestgrønningen ad Kastanie Allé eller fra Dragør Stationsplads (busholdepladsen) ad Linde Allé og stien langs kirkegården.
Kommer man i god tid, er det muligt at finde en god plads på Blushøj, hvorfra der er et godt overblik over tøndeslagningen.
Fastelavnsridning i Store Magleby
Fastelavnsmandag er der fastelavnsridt og tøndeslagning på Hovedgaden i Store Magleby.
12.00 Amagermuseet åbner
16.00 Rytterne rider til tønden i Hovedgaden
Ca. 16.30 Tøndekongen fejres, og der skåles på museets gårdsplads
Hele dagen serveres punch og æbleskiver i museets Café Loen, og der er åbent i fastelavnsudstillingen ved den gamle museumsgård. Museet lukker kl. 17.
Selve Hovedgaden er afspærret, men det er muligt at overvære tøndeslagningen fra fortovskanten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *